Ord og udtryk i ældre Dansk sprog
Mini ordbog udarbejdet efter gamle ordbøger og leksika til brug i slægtsforskning, hvor man blot skal ca. 70 år tilbage for at møde ord og udtryk der ikke længere bruges i vort sprog
Opdateret: 17.04.2005
| Abacus: |
Middelalderligt
regnebræt "kugleramme" |
||||||||||||||||
| Absolutus: |
Person
der har skriftet |
||||||||||||||||
| Absolvere: |
At
give syndsforladelse |
||||||||||||||||
| Accidenser: |
Vederlag
for kirkelig handling |
||||||||||||||||
| Accise: |
Afgift
på fødevarer |
||||||||||||||||
| Accoucheur: |
Ældre
betegnelse for fødselshjælper, jordemoder |
||||||||||||||||
| Acissebod: |
Stedet
hvor bønderne betalte accisen, oftest beliggende ved byporten, og
bemandet med en accisebetjent udnævnt af bystyret. |
||||||||||||||||
| Actor: |
Anklageren
i en retssag. |
||||||||||||||||
|
Actum anno, die et |
Udført
i året, på dagen og stedet |
||||||||||||||||
| Actum: |
Latin
for sket eller udfærdiget, brugtes i slutningen af et dokument i
forbindelse med datering og angivelse af udstedelsessted. |
||||||||||||||||
| Ad pias causas: |
Til velgørende formål. |
||||||||||||||||
| Adelsbonde: |
Selvejerbonde |
||||||||||||||||
| Adkomstbrev: |
Ejendomsskøde. |
||||||||||||||||
| Aetatis suae: |
I
en alder af….år. |
||||||||||||||||
| Aetatis: |
Alder |
||||||||||||||||
| Aftægt: |
En
forpligtelse for en besidder af en landejendom til at underholde en
tidligere ejer eller bruger med evt. ægtefælle på livstid. Fastsattes
oftest ved en tinglyst aftægtskontrakt. |
||||||||||||||||
| Agnatisk: |
Det
slægtskab, der er etableret gennem udelukkende mandlige led |
||||||||||||||||
| Album: |
Forkortes
Alb. Oprindelig var album Albus betegnelse for 1 hvid = 1/3
skilling-penge. Betegner også underinddeling i hartkornsberegningen. |
||||||||||||||||
| Alen: |
Længdeenhed.
En alen var fra 1683 = 62,814 cm. I 1835 ændredes en alen til 62,77 cm.
For at skabe overensstemmelse med prøjsisk mål. En alen er lig med to
fod = 24 tommer. |
||||||||||||||||
| Almisse: |
Fattighjælp
der blev gives til folk som ikke kunne klare sig selv. |
||||||||||||||||
| Amtspas: |
Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 skulle amtmanden i
visse tilfælde udstede tilladelse til en værnepligtig, der ønskede at
flytte til et andet amt. Reglen bortfaldt med grundloven i 1849 |
||||||||||||||||
| Anesammenfald: |
Ved
ægteskab mellem beslægtede vil deres efterkommere få et mindre antal
forskellige aner, end de ellers ville have haft. |
||||||||||||||||
| Anker: |
Rumenhed.
Fra 1698 var et anker 39 potter, før den tid 40 potter, hvilket det nok
i praksis vedblev at være. Regnet med 40 potter svarer et anker til
38,64 liter. |
||||||||||||||||
| Anno: |
År. |
||||||||||||||||
| Ano domini: |
Årstal regnet fra Kristi fødsel. |
||||||||||||||||
| Ante: |
Før. |
||||||||||||||||
| Apotekervægte: |
1 gran = 0,06 gram 1 skrupel = 20 gran = 1,24 gram 1 drachme
= 3 skrupler = 3,73 gram |
||||||||||||||||
| Ar: |
Flademål.
En ar er 100 kvm. |
||||||||||||||||
| Ascendenter: |
Slægtninge
i opadstigende linie (forældre, bedsteforældre etc.). |
||||||||||||||||
| Askeonsdag: |
Onsdag efter fastelavn |
||||||||||||||||
| Avia: |
Bedstemor |
||||||||||||||||
| Badskærer: |
Barber = Bartskærer. |
||||||||||||||||
| Balk: |
Forhøjet jordstrimmel, der danner skel mellem to marker. |
||||||||||||||||
| Balle: |
Tal
enhed for papir. En balle er 4,800 ark skrivepapir eller 5000 ark
trykpapir |
||||||||||||||||
| Bandlysning: |
Man blev lyst i band, hvis man ikke havde betalt sine
afgifter til kirken, hvilket betød at man ikke kunne modtage
sakramente. |
||||||||||||||||
| Bandsøndag: |
Søndagene før Påske og Jul. På disse dage oplæste præsten
navne på de synder der var lyst i band. |
||||||||||||||||
| Baptisatus: |
Døbt. |
||||||||||||||||
| Baptismus Christi: |
Dies Baptismus Christi, Jesu dåbsdag
d. 6. januar |
||||||||||||||||
| Baratte: |
Let, tarveligt stof. |
||||||||||||||||
| Barber: |
Kniplede eller broderede bånd eller hængsler anbragt på
hovedtøjet eller frisuren, hængende ned ved hvert øre. |
||||||||||||||||
| Beatus: |
Salig
(afdød). |
||||||||||||||||
| Bemeldt, Bem. |
Den netop omtalte person. |
||||||||||||||||
| Bemeldte: |
Omtalte,
førnævnte. |
||||||||||||||||
| Beneficium: |
Bevilling til fri proces på grund af fattigdom. |
||||||||||||||||
| Beskeden: |
Forstandig, passende. |
||||||||||||||||
| Bibøger: |
Protokoller, hvori skøder, pantebreve og andre dokumenter
blev indført. Påbudt fra 1743. |
||||||||||||||||
| Bilægger: |
Kakkelovn med indfyring i et andet rum end det der skal
opvarmes. |
||||||||||||||||
| Bimpel: |
Rumenhed.
1 bimpel = ½ anker = 19,32 liter, hvis et anker regnes til 40 potter |
||||||||||||||||
| Birk: |
Selvstændig retskreds udskilt fra herrederne. |
||||||||||||||||
| Bislag: |
Lille veranda foran indgangsdør. |
||||||||||||||||
| Bismerpund: |
Vægtenhed.
I 1683 fastsattes det at et bismerpund er = 12 pund, = 5,952 kg. |
||||||||||||||||
| Boer på fællig: |
Hus opført på landsbyens fællesjord. |
||||||||||||||||
| Bog: |
Talenhed
for papir. En bog er 24 ark skrivepapir eller 25 ark trykpapir. |
||||||||||||||||
| Bol
/ Boel: |
I
de bolskiftede byer var gårdene inddelt i Bol, oprindelig havde alle
lige store andele i bymarken, skov og overdrev m.m. En gård kunne være
opdelt i et helt bol, men bestod i reglen af et halvt bol, en eller
flere fjerdinger, ottinger eller toltinger. Samme gård kunne høre til
mere end et bol. Størrelsen af et bols andel i bymarken variere fra by
til by. Et bol blev i 1200 tallet en skattemæssig måleenhed i
forbindelse med jordvurdering. I 1682 var et bol i gennemsnit 100 tønder
land. Senere blev et bol eller et bolsted et udtryk for en landejendom i
størrelse mellem en gård og et husmandssted. Ejeren kaldtes bolsmænd. |
||||||||||||||||
| Bolerske: |
Letlevende
kvinde, hore eller ludder. |
||||||||||||||||
| Bolsmand: |
Besidder af en ejendom, der er mindre end en gård (1 tdr.
hartkorn) og større end et alm. Husmandssted. |
||||||||||||||||
| Bonitet: |
Kvalitet,
godhed i forbindelse med jordvurdering |
||||||||||||||||
| Boslod: |
Den halvdel af boet, der tilkom ægtefællen |
||||||||||||||||
| Brevviser: |
En person der overbragte et brev |
||||||||||||||||
| Broderlod: |
Den arvelod, som tilkom en mand, var dobbelt så stor som en
kvindes søsterlod. |
||||||||||||||||
| Brofoged: |
Opsynsmand for brolæggere. |
||||||||||||||||
| Brokorn: |
En afgift i korn til vedligeholdelse af broer. Skulle ydes
af alle bønder der havde heste. |
||||||||||||||||
| Brystsyge: |
Tuberkulose. |
||||||||||||||||
| Brændsvin: |
Et svin, der blev lukket ud i skoven for at spise olden,
blev brændemærket. |
||||||||||||||||
| Brøstfældig: |
Forfalden, skrøbelig ejendom. |
||||||||||||||||
| Bygfæld: |
Forringelse
af en fæstegårds bygninger eller jord. Byggefæld skulle fastslås ved
syn. |
||||||||||||||||
| Bønhase: |
Person, der i smug udførehåndværksarbejde. Fusker |
||||||||||||||||
| Børnekopper: |
Rigtige kopper, men sygdommen blev regnet for en børnesygdom. |
||||||||||||||||
| Baare |
Den hvilende agerjord, som regel udlagt til græs. |
||||||||||||||||
| C 7
tus.: |
Kong
Christian den Syvende |
||||||||||||||||
| Cancelliråd: |
Hæderstitel
for højtstående embedsmand |
||||||||||||||||
| Cannifas: |
Kanvas, af latin cannabis. Hamp.
Groft åbent vævet, ubleget stof af hamp, hør eller bomuld |
||||||||||||||||
| Cantate Dominica: |
Fjerde søndag efter påske |
||||||||||||||||
| Cavere: |
Kautionere. |
||||||||||||||||
| Centner: |
Vægtenhed.
Et centner var oprindelig 112 pund men i løbet af 1700- tallet skete
der en forskydning, således at et centner oftest blev tegnet til 100
pund. Med en pundvægt før 1839 på 496 gram har et centner på 112
pund været 55,552 kg. Efter at pundvægten fra 1839 blev 500 gram har
et centner på 100 pund været 50 kg. |
||||||||||||||||
| Compater: |
Mandlig
fadder |
||||||||||||||||
| Confitens: |
Altergæst |
||||||||||||||||
| Copulere: |
Vie,
af det latinske copulatio = at sammenføje |
||||||||||||||||
| Ddecorterer: |
Afkorte. |
||||||||||||||||
| Decimantes: |
Tiendeyder |
||||||||||||||||
| Decition: |
Afgørelse |
||||||||||||||||
| Defunctus: |
Afdød |
||||||||||||||||
| Deger: |
1
deger er = 10 stk. skind eller huder. |
||||||||||||||||
| Degn: |
Fra
sen middelalder præstens medhjælper ved gudstjenesten og fra
reformationen tillige kirkesanger, klokker og lærer i
kristendomskundskab for ungdommen. Embedet ophævedes 1814, hvorefter en
lokal lærer overtog kirkesangen. Nutidens kirkesanger har titel af
kordegn |
||||||||||||||||
| Degnetrave: |
Korntiende
til degnen. Var 1/3 af præstens tiende |
||||||||||||||||
| Denatus: |
Afdød |
||||||||||||||||
| Dependere: |
Afhænge
af. |
||||||||||||||||
| Deponenter: |
Arrestanter. |
||||||||||||||||
| Deprecatrix: |
Kvinde, der er til skrifte. |
||||||||||||||||
| Deputat: |
Ydelse
til tjenestemænd i form af naturalier |
||||||||||||||||
| Desponsation: |
Trolovelse. |
||||||||||||||||
| Desponsatus: |
Trolovet. |
||||||||||||||||
| Dies: |
Dag,
f.eks.dies accepti baptisme = dåbsdag; dies natalis = fødselsdag; dies
copulationis = bryllupsdag; dies mortis = dødsdag; dies sepultrae =
begravelsesdag. |
||||||||||||||||
|
Dom.
- |
Søndag
(Herrens dag). |
||||||||||||||||
| Dommerkorn: |
Årlig
løn i naturalier fra bønderne til herreds- og birkefogderne. |
||||||||||||||||
| Drittel: |
Rum
og vægtenhed for smør. En drittel er 1/3 af en tønde smør, og da smørtønden
var fastsat til 224 pund er en drittel = 37,035 kg. Og efter1839 hvor
pundet blev ændret blev det således 37,333 kg. |
||||||||||||||||
| Dusin: |
=
12 stk. |
||||||||||||||||
| Dølgsmål: |
Hemmelighed. |
||||||||||||||||
| Embedslæge: |
Offentlig
ansat læge med særlig opgaver herunder tilsyn med jordemødre, i 1700-
årene kaldet fysicus (stiftsfysicus og landfysicus), senere også
distriktskirurg, fra 1838 distriktslæge, fra 1915 kredslæge og amtslæge. |
||||||||||||||||
| Endskalsstumper: |
Stumper
af endeskiver af brød. Det kom i kogt mælk som mælkebrød. |
||||||||||||||||
| Enemærke: |
I
jordfællesskabets tid et stykke jord, som ejeren havde fri rådighed
over, og som ikke indgik i landsbyens fællesdyrkning. |
||||||||||||||||
| Enestegård: |
En
gård, der før udskiftningen, lå uden for landsbyen og havde sin jord
for sig |
||||||||||||||||
| Engelsklæder: |
Molskind.
Tæt fast bomuldsstof |
||||||||||||||||
| Eodem
die: |
Samme
dag |
||||||||||||||||
| Epiphanía: |
Helligtrekonger
dag, 6. Januar. |
||||||||||||||||
| Erridspenge: |
Aflønning
i penge i stedet for hoveri. |
||||||||||||||||
| Esepiger: |
Piger,
der sætter madding på fiskerkroge. |
||||||||||||||||
| Exaltatio
Crucis: |
14.
September |
||||||||||||||||
| Exceptio: |
Indsigelse
i en retssag imod modpartens påstand. |
||||||||||||||||
| Extra
rulle: |
Lægdsrulle
for det udtjente ældre mandskab, der kunne indkaldes i krigstid |
||||||||||||||||
| Extradere: |
Udlevere,
tilbagegive et betalt gældsbrev. Overdrage. |
||||||||||||||||
| Fad: |
Rumenhed
eller vægtenhed. Størrelsen af et fad var afhængig af vareraten.
Desuden ser man ofte betegnelsen fad brugt om en forhåndenværende tøndeformet
beholder uanset hvilken størrelse denne måtte have. For vin er 1 fad =
4 oksehoveder = 6 ahm = 24 anker. Regnes en ahm for 160 potter får man
et fad på 927,36 liter. For bly er et fad = 6 skippund af 320 pund
regnes pundet til 496 gram er et fad bly altså 952,32 kg. Fad benævnes
også somme tider foder eller fuder. |
||||||||||||||||
| Fandens
Fødselsdag: |
11.
juni og 11. december |
||||||||||||||||
| Fasbinder: |
Person,
som fremstiller vinfade |
||||||||||||||||
| Fattiglem: |
Person
der fik sit underhold af sognet oftest på en fattiggård eller i et
fattighus, men lemmet kunne også gå på omgang mellem sognets bønder
eller indkvarteres hos en gård- eller husmand mod en aftalt betaling
fra sognets fattigkasse. |
||||||||||||||||
| Favn: |
Længdeenhed
eller Rumenhed. Som længdeenhed er en favn = 3 alen eller 6 fod =
188,44 cm. Som Rumenhed bruges favn kun ombrænde. En favn brænde er en
stabel, der er en favn bred og en favn høj, almindeligt brænde
regnedes for at være en alen langt, en favn brænde var derfor 9
kubikalen = 72 kubikfod = 2,226 kubikmeter. |
||||||||||||||||
| Festum: |
Kirkelig
festdag. |
||||||||||||||||
| Filia: |
Datter |
||||||||||||||||
| Filius: |
Søn. |
||||||||||||||||
| Fjerding: |
Rummål
for en ¼ tønde. Rummål for øl = 32,848 liter. Vægtenhed for smør =
28 kg. |
||||||||||||||||
| Fjerdingkar: |
Rumenhed,
jordværdienhed eller Arealenhed. |
||||||||||||||||
| Fjerdingvej: |
¼
mil = 1883,1m. |
||||||||||||||||
| Fod: |
Længdeenhed
svarende til 31,407 cm. Ved kgl. Resolution af 3.6 1835 ændret til
31,385 cm. For at bringe det danske mål i overensstemmelse med det prøjsiske. |
||||||||||||||||
| Fruedag
i fasten: |
Maria
Bebudelsesdag, 25 marts. |
||||||||||||||||
| Fruedag: |
Den
8. september |
||||||||||||||||
| Fæsteprotokol: |
Protokol,
hvor alle fæstebreve med tilhørende aftaler blev indført. Påbudt i
1719. |
||||||||||||||||
| Gotisk
skrift: |
Gammel
skriftform. Afskaffet i skolerne i Danmark 1875 |
||||||||||||||||
| Gravbøger: |
Bøger der indeholder oplysninger om, hvem der er begravet i
hvert enkelt gravsted og tidspunkt for begravelsen. |
||||||||||||||||
| Gren: |
Vægtenhed
for guld og sølv 1 gren guld = 1/12 karat = 0,817 gram. For sølv var
en gran = 1/18 lod. Med udgangspunkt i et kølnerpund på 468 gram. Og kølnerpundet
var = to lødemark af 16 lod således kan regnes en gren sølv = 0,8125
gram. |
||||||||||||||||
| Gros: |
1
Gros = 12 dusin = 144 stk. |
||||||||||||||||
| Grundlovsdag: |
Danmarks riges Grundlov førstegang vedtaget d. 5
juni 1849 si |
||||||||||||||||
| Gyldenløve: |
Efternavn,
som tildeltes de uægteskabelige børn af Christian 4., Frederik 3., Og
Christian 5. |
||||||||||||||||
| Gårdfæster: |
Gårdmand
dvs. bruger af en gård, modsat gårdejer. |
||||||||||||||||
| Halvfætter Halvkusine: |
Halvonkler
og halvtanters børn, forældrenes fætre og kusiners børn, også
kaldet |
||||||||||||||||
| Halvonkel Halvtante: |
Bedsteforældres
søskendebørn. Forældres fætre og kusiner samt deres ægtefæller. |
||||||||||||||||
| Hartkorn: |
Hartkorn
= (hårdt korn rug og byg). Jordværdienhed. Da hartkorn er en jordværdienhed
og ikke en arealenhed findes der ikke et fast omregningsforhold mellem tønder
hartkorn og Arealmål. Ved 1683- matriklens udarbejdelse foretoges dels
en opmåling af jorderne, dels en taksering. Agerjorden opmåltes i tønder
land á 14.000 kvadratalen. Heraf gik der alt efter jordens kvalitet fra
2 til 20 tønder land på en tønde hartkorn. |
||||||||||||||||
| Helgård: |
En gård der betaler over to pund korn i landgilde. |
||||||||||||||||
| Herred: |
Danmarks
ældste, administrative landskabsenhed, der stammer fra før 7. århundrede.
Sandsynligvis oprindelig et militærdistrikt, idet navnets første led
menes at være ordet hær. Men områdets betydning i denne henseende ophørte
allerede i Vikingetiden. Derimod vedblev herredet at have betydning som
administrativt område og retskreds uden for købstæder og birker
indtil retsplejeloven trådte i kraft i 1919. Flere herreder dannede et
land med landsting, hvert herred havde et herredsting, ledet af en
herredsfoged. Grundlaget for de nuværende underretskredse uden for købstæderne
er stadig herredsinddelingen. Herrederne har siden reformationen dannet
grundlag for Danmarks inddeling i provstier |
||||||||||||||||
| Herredstinget: |
En af herredsfogeden ledet underret på landet |
||||||||||||||||
| Hjemmedåb: |
Dåb i fødehjemmet. I ældre tid skulle et barn døbes
senest 8 dage efter fødslen, og det blev derfor almindeligt, at børn
for svagheds skyld- blev døbt hjemme. Hjemmedøbte børn skulle snarest
muligt fremstilles i kirken til dåbens stadfæstelse i nærværelse af
fadderne. |
||||||||||||||||
| Hora: |
Time
(klokken) |
||||||||||||||||
| Hujus
Anno: |
Latinsk
betegnelse for dette år |
||||||||||||||||
| Humatus: |
Begravet. |
||||||||||||||||
| Husfolk: |
Husmandsfolk, oftest beboere af jordløse huse. |
||||||||||||||||
| Hvid: |
1/3
skilling penge |
||||||||||||||||
| Høveder: |
Kvæg med horn |
||||||||||||||||
| Håndbred: |
Længdemål
en håndbred = 1/8 alen = 7,85 cm. |
||||||||||||||||
| Ibidem: |
Samme
sted |
||||||||||||||||
| Indsidder: |
Også
kaldet inderste, lejemand eller lejehusmand. En person som bor til leje
i en stue hos en gård- eller husmand. |
||||||||||||||||
| Inoculation: |
Vaccination |
||||||||||||||||
|
Introduktion: |
Barselkonens
højtidelige indførelse i kirken efter fødslen, idet denne blev
betragtet som uren efter fødslen. Første gang i kirke efter barsel
introduceres konen af præsten, der fulgte hende fra våbenhuset. |
||||||||||||||||
| Invocavit: |
Første søndag efter fastelavn. |
||||||||||||||||
| Item: |
Ligeledes. |
||||||||||||||||
| Kabellængde: |
Længdemål.
En kabellængde var 100 favne svarende til 188,44 meter. Med meterloven
i 1907 bestemtes det dog at en kabellængde skulle være 1/10 del sømil
d.v.s.185,2 meter. |
||||||||||||||||
| Kancelli: |
Regeringskontor
(betegnelsen afskaffet 1849) |
||||||||||||||||
| Kande: |
Rummål.
Før 1683 optræder kandemål i mange størrelser. Fra 1683 fastsættes
en kande til 2 potter = 1,932 liter. |
||||||||||||||||
| Kekule von Stradonitz |
System til nummerering af aner. Probanden er nr. 1, faderen
nr. 2, moderen nr. 3, o.s.v. |
||||||||||||||||
| Kersdag: |
Kyndelmisse
2. feb. |
||||||||||||||||
| Kirkebog. |
Officielle optegnelser over fødsel, dåb, konfirmation,
vielse, død og begravelse. Føres i to enslydende eksemplarer af
sognepræst og kordegn. |
||||||||||||||||
| Kirkebogsattest: |
Attest, udstedt af kirkebogførende myndighed på grundlag
af ministerialbogens oplysninger. |
||||||||||||||||
| Kirketiende: |
Tiende
indført omk. 1100 og deltes i reglen i tre dele: 1 kirken, 2 præsten
og 3 biskoppen. Bispetiende betaltes oprindelig i penge, men fra ca.
1171 forpligtedes bønderne til at betale in natura. I 1683 reguleredes
tiender ved Dansk lov. Kvægtiende blev afløst af pengeydelser og fra
1797 begyndte man at slutte tiendeakkorder, hvorved kornet i kærven (i
neg) eller aftærsket kunne omsættes til faste afgifter i korn.
Kornvederlaget afløstes med udbetalt kapital ved lov af 15/5 1903. Syd
for kongeåen gjaldt særlige regler. |
||||||||||||||||
| Kirkeåret: |
Gudstjenesteåret,
som begynder 1. søndag i advent, der falder omkring 1. december, og
slutter med fra 22. til 27. søndag efter trinitatis. Antallet afhænger
af, hvornår påsken falder. |
||||||||||||||||
| Klodsmager: |
Person
der fremstiller træskobunde. |
||||||||||||||||
| Knob: |
Knude.
Eller mål for hastighed til søs 1 knob = 1 sømil pr. time = 1852 m |
||||||||||||||||
| Kodicil: |
Tillæg
til testamente. |
||||||||||||||||
| Kognat: |
Kvindelig
slægtning i lige linie |
||||||||||||||||
| Koncept: |
Udkast eller kladde |
||||||||||||||||
| Konfirmation: |
Dåbsbekræftelse. Indført i Danmark den 13. januar 1736 |
||||||||||||||||
| Konfirmation: |
Konfirmationen blev indført ved en forordning i 1736 og var
i principielt tvunget indtil 1857, hvor man afskaffede muligheden for
tvangsdåb af folkekirkemedlemmers børn. I Sønderjylland blev
konfirmationen indført allerede i 1646 og 1648. |
||||||||||||||||
| Kongebrev: |
En tilladelse til vielse, der under normale omstændigheder
ikke gives parret kunne f.eks. være slægtninge i forbudte led eller en
vielse uden forudgående lysning. |
||||||||||||||||
| Kongetiende: |
Afgift
af fast ejendom tilhørende kongen Tiende = 1/10 |
||||||||||||||||
| Konstributionen: |
Skatter
omfattende hartkornsskat, okse- og flæskeskat, rytterholdspengeskat
m.m., findes i amtsregenskaberne. |
||||||||||||||||
|
Kontraministerialbog: |
Degnens
eller lærens eksemplar af kirkebogen. |
||||||||||||||||
| Kopskat: |
Skat pr. person (Kopf = Hoved). |
||||||||||||||||
| Korntønde: |
Rumenhed
for måling af korn m.v. I 1683 fastsattes størrelsen af korntønden
til 144 potter svarende til 139,1 liter. Den anvendtes foruden til de 4
kornsorter også til måling af malt, gryn, ærter, frugt og kalk. Korntønden
deltes i 8 skæpper der hver igen deltes i 4 fjerdingkar eller 8
ottingkar. Et fjerdingkar var altså 2 ottingkar. Et ottingkar deltes i
2 halvottinger. |
||||||||||||||||
| Kors: |
Vægtenhed.
Et kors var = 12 mark eller 6 pund = 2,976 kg. |
||||||||||||||||
| Kristentøj: |
Dåbskjole. |
||||||||||||||||
| Krongods: |
Ejendom, som kongen administrerede, men ikke ejede. |
||||||||||||||||
| Kubikalen: |
Rumenhed
= 247,31 kubikdecimeter |
||||||||||||||||
| Kubikfavn: |
Rumenhed
= 6,7 kubikmeter |
||||||||||||||||
| Kuldlysning: |
Lysning i kuld og køn, eller Kuldlysning er en af de akter,
hvorved et uægte barn gøres til ægte, består i at faderen fører
barnet til tinge, og der lyser og forkynder at det er hans barn. |
||||||||||||||||
| Kundschaft: |
Bevis udstedt af laugene til en håndværkersvend som
dokumentation på at have arbejdet hos en mester i den pågældende by. |
||||||||||||||||
| Kurant: |
Indtil
1813 navn for en daler i mønt af værdien1/5 speciedaler. Kurant = gængse
/ gangbar mønt |
||||||||||||||||
| Kurator: |
Latinsk
betegnelse for værge eller formynder for mindreårig/ ikke myndige. |
||||||||||||||||
| Kurator: |
Værge eller formynder |
||||||||||||||||
| Kvadratalen: |
Arealmål
= 0,394 kvadratmeter. |
||||||||||||||||
| Kvarter: |
1. Længdemåle = 15,72 cm.
2. Bydel evt. opdelt i roder |
||||||||||||||||
| Kvartermester: |
Befalingsmand, der varetog pengevæsenet |
||||||||||||||||
| Kvindeside: |
Kirkens
nordside. Oprindelig sad mænd og kvinder i hver sin side af skibet |
||||||||||||||||
| Kvint: |
Vægtenhed
= ca. 5 gram. |
||||||||||||||||
| Kvintin: |
Vægtenhed = 3,91 gram |
||||||||||||||||
| Kvægtiende: |
Tiende
betalt af hvert års avlede kreaturer. |
||||||||||||||||
| Kvæsthus: |
Hospital
for sårede søfolk |
||||||||||||||||
| Kyndelmisse: |
2.
februar. Kyndelmisse, Kjørmes, Kresdag. Katolsk lysemesse hvor man
indvier vokslys. Minder om Marias renselse 40 dage efter Jesu fødsel. |
||||||||||||||||
| Kæltring: |
Jysk, betegnelse for omvandrende tigger af
natmandsafstamning. |
||||||||||||||||
| Kærv: |
Antalmål
for korn. En kærv var tre neg korn |
||||||||||||||||
| Kølnerpund: |
Vægtenhed
anvendt til vejning af sølv og guld. Fra 1683 var 17 kølnerpund lig
med 16 almindelige danske pund. De samme underinddelinger, som anvendes
ved almindelige pund kunne også anvendes ved kølnerpund. Udtrykt i
moderne vægt var et kølnerpund 468 gram. |
||||||||||||||||
| Lade
for / Lade fra: |
Spænde
for (fra) Hestespand |
||||||||||||||||
| Ladefoged: |
Leder
af det daglige arbejde på en hovedgård. Stod under ridefogeden |
||||||||||||||||
| Ladegaard: |
Avlsbygning.
Landbrugsejendom uden beboelse |
||||||||||||||||
|
Lauværge
/ |
Den
lovformelige værge eller beskikkede værge for en enke, der som kvinde
ikke var myndig. |
||||||||||||||||
| Legitimus: |
Ægte
barn. |
||||||||||||||||
| Lejermål: |
Samleje
uden for ægteskab. |
||||||||||||||||
| Lejermålsbøde: |
En bøde for samleje uden for ægteskab. |
||||||||||||||||
| Lensmand: |
Person
som af en fyrste eller stormand havde fået tildelt et len. I Danmark
blev lensmændene erstattet af amtmænd efter enevældens indførelse |
||||||||||||||||
| Liber
daticus: |
Sognepræstens
kaldsbog indeholdende alle slags oplysninger af betydning for embedet.
Indeholder undertiden konfirmandlister. |
||||||||||||||||
| Ligpengeregenskab: |
Regnskab
over skoleelevers kirkesang ved begravelser |
||||||||||||||||
| Linie: |
Længdemål.
= 2,1795 m.m. 12 linier = 1
tomme |
||||||||||||||||
| Lispund: |
Vægtenhed
for 16 skålpund. Eller 7,936kg. 1/16 smørtønde = 7,936 kg. Med ændringen
af pundet i 1839 til 500 gram blev et lispund lig med 8,0 kg. |
||||||||||||||||
| Lod: |
Underinddeling
af skålpundet i 32 lod 1 lod = 15,63 gram. Vægtenhed for sølv = 14,7
gram |
||||||||||||||||
| Lude: |
Hælde |
||||||||||||||||
| Lysning: |
En
offentlig bekendtgørelse om påtænkt ægteskab, foretaget fra prædikestolen
eller ved tinglysning gennem borgerlig myndighed lysningen skulle
findested før et ægteskab kunne indgås så udenforstående fik
mulighed for at gøre indsigelse. Ægteskab kunne først indgås 14 dage
efter lysningen. Fritagelse kunne dog ske ved kgl. Bevilling. I 1970
blev lysning frivillig, kan dog kun ske ved kundgørelse fra prædikestolen,
og har ingen retsvirkning. |
||||||||||||||||
| Lægdsrulle: |
En protokol beregnet til registrering af værnepligtige i et
lægd. Første registrering var 1788 |
||||||||||||||||
| M.F.P: |
Forkortelse:
med ført pen, når den pågældende ikke selv var i stand til at skrive
sit eget navn. |
||||||||||||||||
| Mageskifte: |
Ombytning
eller udveksling af jord eller ejendom. |
||||||||||||||||
| Magistrat: |
Samling
af personer, der udgør en bys øvrighed |
||||||||||||||||
| Maj: |
Mage,
Kone eller samlever ( vestjysk). |
||||||||||||||||
| Majdag: |
1.
maj |
||||||||||||||||
| Manglebræt: |
Også
kaldet manglefjæl og mangletræ. Et stykke gammelt husgeråd til
glatning af tøj. Består af et ca. 60 cm langt, smalt bræt, hvis
overside ofte er udsmykket, især i karvesnit, og har håndtag af form
som en hest. Til brugen hørte en rundstok, manglestok, hvorom tøjet
vikledes. I gammel tid ofte anvendt som kærestegave. |
||||||||||||||||
| Manu
propria: |
Underskrevet
med egen hånd. |
||||||||||||||||
| Marie
Bebudelse: |
Den
25. marts. |
||||||||||||||||
| Maritus: |
Ægtefælle |
||||||||||||||||
| Mark: |
Underinddeling
af Rigsdaleren. 1 mark lig 1/6 rigsdaler, 16 sk. Oprindelig navnet på
en vægtenhed = ½ pd., men blev tidligt også betegnelse for en regnemønt,
egentlig så mange mønter, som vejede en mark. Først i det 16. århundrede
begyndte man at præge en mønt som kaldtes mark. I middelalderen var vægtenheden
1 dansk mark 218 gram sølv. 1 mark er 8 øre i penge, sølv eller korn
1øre er 3 ørte eller Ørtug. 2 Ørte korn kaldes et pund korn. |
||||||||||||||||
| Markbog: |
Protokol
hvor målene, dyrkningsmåde og bonitet for hvert enkelt agerstykke, Er
indført til brug for matriklen. |
||||||||||||||||
| Martini: |
Mortensdag,
11. november. Tidligere en betalingsdag |
||||||||||||||||
| Mater: |
Moder |
||||||||||||||||
| Matrikelnummer: |
Grundnummer
baseret på matriklen fra 1844 på landet. Købstæderne blev først
matrikuleret i 1860, før den tid anvendtes brandtaksationsnumrene. |
||||||||||||||||
| Matrina: |
Kvindelig fadder |
||||||||||||||||
| Med
Påholdende pen: |
Med
ført pen. Underskriveren kunne ikke selv skrive |
||||||||||||||||
|
Michali: Mikkelsdag: |
29.
september. Tidligere en betalingsdag |
||||||||||||||||
| Mil: |
Længdemål
12,000 alen eller 7532,5 km. Geografisk mil = 7420 m |
||||||||||||||||
| Milepenge: |
Afgift
til vognmænd, 4 skilling pr. mil. |
||||||||||||||||
| Mortuus: |
Død. |
||||||||||||||||
| Mulkt: |
En Bøde. |
||||||||||||||||
| Månesyge: |
Sindssyge
eller epilepsi |
||||||||||||||||
| Natus: |
Født. |
||||||||||||||||
| Naver: |
Omrejsende
håndværker |
||||||||||||||||
| Navneloven: |
Lov
af 29. april 1981 om personnavne. Skabte ligestilling mellem mænd og
kvinder, og mellem børn i og uden for ægteskab med hensyn til
erhvervelse af efternavn. |
||||||||||||||||
| Notar: |
Beskikket
skriver, der affattede retsgyldige dokumenter |
||||||||||||||||
| Notarialprotokol: |
Protokoller
i retsbetjentarkivet til registrering af notarialforretninger bl.a.
Testamenter. |
||||||||||||||||
| Nuptiæ: |
Vielse. |
||||||||||||||||
| Oksehoved: |
Rummål
for 6 anker = 236 potter = 228 liter. |
||||||||||||||||
| Ol: |
4
snese eller 80 stk. |
||||||||||||||||
| Onus: |
Byrde,
Skat.(Især: cum omnibus oneribus: med alle påhvilende skatter.) |
||||||||||||||||
| Ort: |
¼
af en møntenhed, mål eller vægt. Fra 1861 i Danmark = 1/10 kvint = ½
gram |
||||||||||||||||
| Otting: |
1/8.
Rummål for ½ fjerdingkar = 1/8 skp. = 1/54 td. Gammel
dansk ølmål = 17 potter = 16,424 liter Desuden
gammel dansk smørvægt = 1/8 tønde = 14 kg. |
||||||||||||||||
| Palmarum: |
Palmesøndag. |
||||||||||||||||
| Parasceves
Dies: |
Langfredag |
||||||||||||||||
| Pascha: |
Påske |
||||||||||||||||
| Paternitet: |
Faderskab |
||||||||||||||||
| Patronymikon. |
Faders navn, dvs. et navn der ender på -sen (-søn) eller
datter |
||||||||||||||||
| Pendsde: |
Pinsedag |
||||||||||||||||
| Penning: |
1 penning er =1/4 album = 14,37 m2 |
||||||||||||||||
| Pensionarius: |
Forpagter |
||||||||||||||||
| Pinsefejning: |
Efter
folkeovertroen skulle man pinsemorgen feje ind mod sit hus for at 'det
gode' skulle komme ind. |
||||||||||||||||
| Pligthus: |
Hus,
der ikke måtte nedlægges som husmandsbrug ifg. Udstykningsloven af
1897. |
||||||||||||||||
| Pokker: |
Gammelt
navn for syfilis |
||||||||||||||||
| Possessor: |
Ejer, besidder. |
||||||||||||||||
| Posthumus: |
Født efter faderens død. |
||||||||||||||||
| Pot: |
Rummål
for 0,966 liter = 4 pægle. |
||||||||||||||||
| Proband: |
Den person, der vælges som udgangspunkt ved en anetavle. |
||||||||||||||||
| Pund: |
Vægtenhed
= 500 gram. |
||||||||||||||||
| Pægl: |
Rummål
for ¼ pot = 0,2415 liter |
||||||||||||||||
| Qvinqvagesima: |
Fastelavns søndag. |
||||||||||||||||
| Realregister: |
Register
til nyere skøde- og panteprotokoller. |
||||||||||||||||
| Redsler: |
De ydelser og afgifter samt den årlige skat og landgilde,
som en bonde skulle udrede til godsejeren, kongen eller kirken. |
||||||||||||||||
| Rekognition: |
Grundbyrde
på en ejendom, som ved ejerskifte betales af den nye ejer |
||||||||||||||||
| Rekviem: |
Den
katolske kirkes dødsmesse |
||||||||||||||||
| Reminiscere: |
Dominica Reminiscere. =
anden søndag efter fastelavn |
||||||||||||||||
| Rentekammeret: |
Centraladministrationens
skatte- og afgiftsafdeling. Kollegium ,som administrere landets
finansielle forhold. |
||||||||||||||||
| Rentekammeret: |
I tiden indtil 1848 dækkende betegnelsen for rigets økonomiske
centralforvaltning |
||||||||||||||||
| Repartition: |
Fordeling.
Skatteligning. Fordeling af arv. |
||||||||||||||||
| Reserverulle: |
Lægdsrulle
fra før 1788 i godsarkiver |
||||||||||||||||
| Rigsbankdaler: |
Møntenhed
indført efter statsbankerotten i 1813 som erstatning rigsdaleren = ½
speciedaler = 6 mark = 16 skilling. |
||||||||||||||||
| Rigsdaler: |
Gl.
dansk møntenhed før 1813. Oprindelig 3 mark, senere 4 mark og fra 1625
6 mark à 16 skilling. Fra 1813 benævnt rigsbankdaler. Den indførtes
igen fra 1854 til 1873 |
||||||||||||||||
| Rigsort: |
Mønt
¼ rigsdaler. |
||||||||||||||||
| Rytterdistrikt: |
En samling ryttergodser, der havde pligt til at underholde
et rytterregiment. |
||||||||||||||||
| Ryttergods: |
Dansk
krongods som efter 1670 dreves til underhold af 5 rytterregiment; |
||||||||||||||||
| S.e.T. |
Forkortelse for Søndag efter Trinitatis |
||||||||||||||||
| Saddehus: |
Hus
bygget af græs eller lyngtørv. |
||||||||||||||||
| Sagefald: |
Bøder,
der tilfaldt Kongen |
||||||||||||||||
| Sakramente Sacramentum: |
Hellig
handling. |
||||||||||||||||
| Samfrænde: |
Efterlevende ægtefælde, der havde fået tilladelse til at
sidde i uskiftet bo med umyndige børn, kunne få bemyndigelse til at
indgå ægteskab- at skifte samfrænde, før børnene blev myndige |
||||||||||||||||
| Santca: |
Dominica Sancta = Pinse |
||||||||||||||||
| Saturnis: |
Latinsk for Lørdag, dies Saturnis. |
||||||||||||||||
| Sejerværk: |
Stueur |
||||||||||||||||
| Septuagesima: |
9.
søndag efter Helligtrekonger |
||||||||||||||||
| Sepultus: |
Begravet |
||||||||||||||||
| Sepultus: |
Begravet |
||||||||||||||||
| Sinde: |
Gange
(med). Halvtre-sinde- tyve = 2 ½ gange 20 = 50, tre-sinde- tyve = 60 |
||||||||||||||||
| Skaft: |
Mål
på ca. 3 fod |
||||||||||||||||
| Skifte: |
Deling. |
||||||||||||||||
| Skifteprotokol: |
Protokol med oplysninger om arvinger, boopgørelse m.v.
findes under retsbetjentes og godsers arkiver. |
||||||||||||||||
| Skilling: |
Møntenhed
= 1/16 Mark (se også rigsdaler og mark) |
||||||||||||||||
| Skippund: |
Vægtenhed
= 20 lispund = 320 skålpund = 158,7 kg. Forkortes skpd. |
||||||||||||||||
| Skok: |
3
snese = 60 stk. |
||||||||||||||||
| Skotrok: |
Spinderok med stort hjul. |
||||||||||||||||
| Skrubler: |
Arbejder på en klædefabrik, der lavede den første grove
kartning af ulden. |
||||||||||||||||
| Skrupel: |
Længdemål = 0,182mm |
||||||||||||||||
| Skudsmålsbog: |
Bog,
som tyende indtil 1921 skulle medbringe i sin tjeneste og bl.a.
meddelte, hos hvem vedkommende tidligere havde tjent og hvordan
tjenesteforholdet var forløbet. |
||||||||||||||||
| Skæppeland: |
Arealmål.
1 skæppeland = 4 fjerdingkar = 12 album = 689,5 m2
|
||||||||||||||||
| Skålpund: |
Gl.
dansk vægtenhed = 32 lod = 500 gram |
||||||||||||||||
| Slegfred: |
Samlever |
||||||||||||||||
| Slegfredbarn: |
Barn født uden for ægteskab. |
||||||||||||||||
| Sletdaler: |
Også
kaldet slettedaler. Mens 1 rigsdaler var 6 mark, var en sletdaler kun 4
mark. Mønten blev fra 1600 kaldt en krone, men senere i 1600- tallet
kaldt slettedaler. Betegnelsen slettedaler forsvandt igen omk.1700
forkortes Sldlr. |
||||||||||||||||
| Sletpund: |
Betegnelse
for det alm. Danske pund. = 500 gram |
||||||||||||||||
| Snes: |
20
stk. |
||||||||||||||||
| Socer: |
Svigerfader. |
||||||||||||||||
| Sognebåndsløsning. |
Ved
at løse sognebånd kan man få en anden præst end den hvis sogn man hører
under til at overtage pligten til kirkelig betjening. Retten til sognebåndsløsning blev indført i 1855. |
||||||||||||||||
| Sognefoged: |
Sognefogden
var sidst i 1700- tallet politimyndighed på landet, og han havde som lægdsmand
med udskrivning af soldater at gøre. Han udnævntes af amtmanden, og
skulle fungere som pantefoged og foretage registreringsforretninger i
mindre dødsbo |
||||||||||||||||
| Sognekommune: |
Indtil
1970 betegnelsen for en kommune, der ikke var købstadskommune |
||||||||||||||||
| Sogneråd: |
Det
folkevalgte råd der styrede en Sognekommune. |
||||||||||||||||
| Spanddage: |
Hoveriydelse
bestående i arbejde med et spand (2) heste og vogn, harve eller tromle. |
||||||||||||||||
| Speciedaler: |
Specien
er en ældre dansk mønt. Den deltes i 5 rigsorter eller 48 skilling, i
Slesvig i 60 skilling kurant. |
||||||||||||||||
| Spontatus: |
Det samme som Trolovet. |
||||||||||||||||
| Spurius: |
Uægte barn. |
||||||||||||||||
| Stavnsbåndet: |
Dansk lovgivning af 1733, som bandt alle mandlige bønder
mellem 14 og 36, senere mellem 4 og 40 år til at forblive under deres fødegods.
Baggrunden var en voksende flugt fra landbruget, bl.a. p.gr. Af
landbrugskrisen. Godsejerene ville med stavnsbåndet sikre sig billig
arbejdskraft, selvom det blev begrundet med at soldaterudskrivningen
skulle sikres. |
||||||||||||||||
| Stedsmål: |
eller
Indfæstning)- afgift som betales af fæsteren ved tiltrædelse af fæstet. |
||||||||||||||||
| Stervbo: |
Dødsbo
i forbindelse med skiftebehandlingen. Stervbogården / stervbohuset = dødsbostedet. |
||||||||||||||||
| Stiftsbefalingsmand: |
Ældre
betegnelse for stiftamtmand |
||||||||||||||||
| Stilarter |
Betegnelse
År.
RENÆSSANCEN
1550 – 1650
|
||||||||||||||||
| Stob: |
Krus gammelt ord for kande, også rummål for 2 potter. |
||||||||||||||||
| Stri: |
Blålærred
af hør eller hamp. |
||||||||||||||||
| Strøgods: |
Fæstegods
som ikke eller kun i ringe grad ydede hoveri |
||||||||||||||||
| Stymper: |
Indvalid |
||||||||||||||||
| Styr: |
Ældre betegnelse for skat. |
||||||||||||||||
| Styver: |
Hollandsk mønt. I Danmark kaldet en toskilling |
||||||||||||||||
| Sub hypotheca |
Med pant i ejendommen. |
||||||||||||||||
| Successor: |
Efterfølger til et embede eller arving. |
||||||||||||||||
| Sukkerdun: |
Fint ostindisk kjolestof af bomuld |
||||||||||||||||
| Summa lateris: |
Sidens sum, som skal overføres til næste side. (transport) |
||||||||||||||||
| Superficiær, Superficiarius |
En person, der ejer et hus på en anden mands grund eller
som har tilladelse til at dyrke en anden mands jord. |
||||||||||||||||
| Supplicant: |
Ansøger |
||||||||||||||||
| Supplikbøger |
Kancellietsjournaler over indkomne breve. |
||||||||||||||||
| Susceptrix (susc): |
Gudmoder. |
||||||||||||||||
| Syn: |
Ved
retslige stridigheder kunne tinget selv eller på en af parternes begæring
udpege synsmænd til at tage en genstand i øjesyn og afgive beretning
til tinget. |
||||||||||||||||
| Syssel: |
En inddeling af landet, der anvendtes i Jylland, hvor der
var i alt 14 sysler, f.eks. Vendsyssel |
||||||||||||||||
| Sysselmand: |
En embedsmand, hvis område var et syssel. |
||||||||||||||||
| Sædedegn: |
En fast bosiddende degn modsat løbedegn. |
||||||||||||||||
| Sædemåned: |
Gammelt dansk navn for oktober |
||||||||||||||||
| Sættergårdmand: |
Person, der midlertidigt overtog en ejendom for en umyndig
arvetager. |
||||||||||||||||
| Sølimit: |
Distrikt ved kysten, hvor der blev udskrevet værnepligtige
til flåden. |
||||||||||||||||
| Søndret: |
Gået itu. |
||||||||||||||||
| Sørulle: |
En særlig lægdsrulle der var bestemt for søens
indrullerede mandskab. Førtes 1802 – 1861. Heri var søfolk og
fiskere indskrevet. |
||||||||||||||||
| Søsterlod: |
Halvt arvelod af broderlod: |
||||||||||||||||
| Tamperret: |
Domstol der behandler ægteskabssager. Protokollen findes på
landsarkiverne i bispearkiverne. |
||||||||||||||||
| Testere: |
Latin,
bevidne |
||||||||||||||||
| Testes: |
Vidner,
faddere. |
||||||||||||||||
| Tiende: |
En
særlig skat til kirken – gerne en tiendedel af høsten. Denne
betaling ophørte i 1903 |
||||||||||||||||
| Tiendeafløsning: |
Omlægning af den oprindelige naturalieafgift, til en fast
pengeafgift. Den endelige afløsning med udbetaling af kapital fandt
sted ved lov i 1903 |
||||||||||||||||
| Til
- og Afgangsliste |
Lister
over personer, der kommer til eller rejser fra et sogn, med dato, navn,
alder, håndtering samt hvorfra tilflyttet og hvorhen bortrejst. I anmærkningsrubrikken
eventuelt tjenestested og skudsmål. Indført i kirkebøgerne 1814 –
75. Derefter fortsat i sognefogedens tyendeprotokol. |
||||||||||||||||
| Timånedersdag: |
Datoen
ti måneder før barnets fødsel (udenfor ægteskab). Moderens
opholdssted på denne dag blev barnets forsørgelsessted. |
||||||||||||||||
| Tingbog: |
I
ældre tid betegnelsen for en retsprotokol, hvori refereredes det ved
retten passerede. I nyere tid betegnelsen for tinglysningskontorernes
protokoller. |
||||||||||||||||
| Toft: |
Et
lille jordstykke der støder op til en gårds længer. |
||||||||||||||||
| Tordmåned: |
Gammelt
navn for marts. |
||||||||||||||||
| Torp: |
En
klynge af gårde. |
||||||||||||||||
| Trinitatis: |
Kirkefest
for treenigheden. Søndag efter pinse |
||||||||||||||||
| Trolovelse: |
Bortfæstelse.
Trolovelsen, ægteskabsløftet, givet i præstens, familiens og venners
nærværelse var forpligtende over for begge parter og kunne kun ophæves
i ganske bestemte tilfælde. Ved trolovelsen udveksledes gaver og
guldringe, som i dag ved bryllup. Ægteskabet var dog først gyldigt
efter vielsen i kirken. Efter skik og brug begyndte samlivet efter trolovelsen. |
||||||||||||||||
| Tylvt: |
=
12 stk. f.eks. lægter og brædder. |
||||||||||||||||
| Tægtefæ. |
Kreaturer,
der græssede uden for ejerens lod. |
||||||||||||||||
| Tæring. |
Tuberkulose,
svindsot. |
||||||||||||||||
| Tømmer: |
=
40 stk. f.eks. skind og huder. |
||||||||||||||||
| Underhold: |
Et frit ophold med kost og logi sammen med aftægt. |
||||||||||||||||
| Ungnød: |
Ungkvæg. |
||||||||||||||||
| Uxor: |
hustru |
||||||||||||||||
| Vadmel: |
Groft heluldent stof. |
||||||||||||||||
| Vide: |
Se. |
||||||||||||||||
| Viduus/a: |
Enkemand, enke |
||||||||||||||||
| Vigilia: |
Aftenen før en festdag, f.eks. Lillejuleaften |
||||||||||||||||
| Visitatio Mariæ: |
Mariæ besøgelsesdag 2. 7. |
||||||||||||||||
| Vocem jucundiatis: |
5. søndag efter påske |
||||||||||||||||
| Vulgo: |
Kaldet (gerne i forbindelse med et tilnavn). |
||||||||||||||||
| Xti: |
Forkortelse for Christi |
||||||||||||||||
| Ætatis: |
Alder. |
||||||||||||||||
| Ørtug: |
Henholdsvis
10 skæpper rug eller 1 ¼ tønder. 12 skæpper byg eller 1 ½ tønde. |
||||||||||||||||
| Årsgrøde: |
Indtægter. |
||||||||||||||||
| Ås: |
Betegnelse
under jordfællesskabet for en mindre del af bymarken bestående af
flere agre, der løb i samme retning. Et agerskifte. - Er også
betegnelsen for en langstrakt bakke af smeltevandsgrus og -sand, dannet
under eller oven på indlandsisen, oftest vinkelret på isranden.
Tillige bakkeryg af grundfjeld, der har forskudt sig langs brudlinjer.
Endelig en vandret bjælke, der i et hus bærer tagværket eller danner
tagrygningen (tagås). |
K.E.H