Ord og udtryk i ældre Dansk sprog

     Mini ordbog udarbejdet efter gamle ordbøger og leksika til brug i slægtsforskning,  hvor man blot skal ca. 70 år tilbage for  at møde ord og udtryk der ikke længere bruges i vort sprog

          Opdateret: 17.04.2005                                                                                                                                                          

Abacus:

Middelalderligt regnebræt "kugleramme"

Absolutus:

Person der har skriftet

Absolvere:

At give syndsforladelse

Accidenser:

Vederlag for kirkelig handling

Accise:

Afgift på fødevarer

Accoucheur:

Ældre betegnelse for fødselshjælper, jordemoder

Acissebod:

Stedet hvor bønderne betalte accisen, oftest beliggende ved byporten, og bemandet med en accisebetjent udnævnt af bystyret.

Actor:

Anklageren i en retssag.

Actum anno, die et Loco ut supra:

Udført i året, på dagen og stedet

Actum:

Latin for sket eller udfærdiget, brugtes i slutningen af et dokument i forbindelse med datering og angivelse af udstedelsessted.

Ad pias causas:

Til velgørende formål.

Adelsbonde:

Selvejerbonde

Adkomstbrev:

Ejendomsskøde.

Aetatis suae:

I en alder af….år.

Aetatis:

Alder

Aftægt:

En forpligtelse for en besidder af en landejendom til at underholde en tidligere ejer eller bruger med evt. ægtefælle på livstid. Fastsattes oftest ved en tinglyst aftægtskontrakt.

Agnatisk:

Det slægtskab, der er etableret gennem udelukkende mandlige led

Album:

Forkortes Alb. Oprindelig var album Albus betegnelse for 1 hvid = 1/3 skilling-penge. Betegner også underinddeling i hartkornsberegningen. 1 fjerdingkar = 3alb. Senere et landmål på 1/12 skæppe land =57,5m2

Alen:

Længdeenhed. En alen var fra 1683 = 62,814 cm. I 1835 ændredes en alen til 62,77 cm. For at skabe overensstemmelse med prøjsisk mål. En alen er lig med to fod = 24 tommer.

Almisse:

Fattighjælp der blev gives til folk som ikke kunne klare sig selv.

Amtspas:

Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 skulle amtmanden i visse tilfælde udstede tilladelse til en værnepligtig, der ønskede at flytte til et andet amt. Reglen bortfaldt med grundloven i 1849

Anesammenfald:

Ved ægteskab mellem beslægtede vil deres efterkommere få et mindre antal forskellige aner, end de ellers ville have haft.

Anker:

Rumenhed. Fra 1698 var et anker 39 potter, før den tid 40 potter, hvilket det nok i praksis vedblev at være. Regnet med 40 potter svarer et anker til 38,64 liter.

Anno:

År.

Ano domini:

Årstal regnet fra Kristi fødsel.

Ante:

Før.

Apotekervægte:

1 gran = 0,06 gram 1 skrupel = 20 gran = 1,24 gram 1 drachme = 3 skrupler = 3,73 gram 1 apotekerounce = 8 drachmer = 29,82 gram 1 apotekerpund = 12 apotekerounce = 357,85 gram.

Ar:

Flademål. En ar er 100 kvm.

Ascendenter:

Slægtninge i opadstigende linie (forældre, bedsteforældre etc.).

Askeonsdag:

Onsdag efter fastelavn

Avia:

Bedstemor

Badskærer:

Barber = Bartskærer.

Balk:

Forhøjet jordstrimmel, der danner skel mellem to marker.

Balle:

Tal enhed for papir. En balle er 4,800 ark skrivepapir eller 5000 ark trykpapir

Bandlysning:

Man blev lyst i band, hvis man ikke havde betalt sine afgifter til kirken, hvilket betød at man ikke kunne modtage sakramente.

Bandsøndag:

Søndagene før Påske og Jul. På disse dage oplæste præsten navne på de synder der var lyst i band.

Baptisatus:

Døbt.

Baptismus Christi:

Dies Baptismus Christi, Jesu dåbsdag d. 6. januar

Baratte:

Let, tarveligt stof.

Barber:

Kniplede eller broderede bånd eller hængsler anbragt på hovedtøjet eller frisuren, hængende ned ved hvert øre.

Beatus:

Salig (afdød).

Bemeldt, Bem.

Den netop omtalte person.

Bemeldte:

Omtalte, førnævnte.

Beneficium:

Bevilling til fri proces på grund af fattigdom.

Beskeden:

Forstandig, passende.

Bibøger:

Protokoller, hvori skøder, pantebreve og andre dokumenter blev indført. Påbudt fra 1743.

Bilægger:

Kakkelovn med indfyring i et andet rum end det der skal opvarmes.

Bimpel:

Rumenhed. 1 bimpel = ½ anker = 19,32 liter, hvis et anker regnes til 40 potter

Birk:

Selvstændig retskreds udskilt fra herrederne.

Bislag:

Lille veranda foran indgangsdør.

Bismerpund:

Vægtenhed. I 1683 fastsattes det at et bismerpund er = 12 pund, = 5,952 kg.

Boer på fællig:

Hus opført på landsbyens fællesjord.

Bog:

Talenhed for papir. En bog er 24 ark skrivepapir eller 25 ark trykpapir. 20 bøger udgør en ris og ti ris udgør en balle

Bol / Boel:

I de bolskiftede byer var gårdene inddelt i Bol, oprindelig havde alle lige store andele i bymarken, skov og overdrev m.m. En gård kunne være opdelt i et helt bol, men bestod i reglen af et halvt bol, en eller flere fjerdinger, ottinger eller toltinger. Samme gård kunne høre til mere end et bol. Størrelsen af et bols andel i bymarken variere fra by til by. Et bol blev i 1200 tallet en skattemæssig måleenhed i forbindelse med jordvurdering. I 1682 var et bol i gennemsnit 100 tønder land. Senere blev et bol eller et bolsted et udtryk for en landejendom i størrelse mellem en gård og et husmandssted. Ejeren kaldtes bolsmænd.

Bolerske:

Letlevende kvinde, hore eller ludder.

Bolsmand:

Besidder af en ejendom, der er mindre end en gård (1 tdr. hartkorn) og større end et alm. Husmandssted.

Bonitet:

Kvalitet, godhed i forbindelse med jordvurdering

Boslod:

Den halvdel af boet, der tilkom ægtefællen

Brevviser:

En person der overbragte et brev

Broderlod:

Den arvelod, som tilkom en mand, var dobbelt så stor som en kvindes søsterlod.

Brofoged:

Opsynsmand for brolæggere.

Brokorn:

En afgift i korn til vedligeholdelse af broer. Skulle ydes af alle bønder der havde heste.

Brystsyge:

Tuberkulose.

Brændsvin:

Et svin, der blev lukket ud i skoven for at spise olden, blev brændemærket.

Brøstfældig:

Forfalden, skrøbelig ejendom.

Bygfæld:

Forringelse af en fæstegårds bygninger eller jord. Byggefæld skulle fastslås ved syn.

Bønhase:

Person, der i smug udførehåndværksarbejde. Fusker

Børnekopper:

Rigtige kopper, men sygdommen blev regnet for en børnesygdom.

Baare

Den hvilende agerjord, som regel udlagt til græs.

C 7 tus.:

Kong Christian den Syvende

Cancelliråd:

Hæderstitel for højtstående embedsmand

Cannifas:

Kanvas, af latin cannabis. Hamp. Groft åbent vævet, ubleget stof af hamp, hør eller bomuld

Cantate Dominica:

Fjerde søndag efter påske

Cavere:

Kautionere.

Centner:

Vægtenhed. Et centner var oprindelig 112 pund men i løbet af 1700- tallet skete der en forskydning, således at et centner oftest blev tegnet til 100 pund. Med en pundvægt før 1839 på 496 gram har et centner på 112 pund været 55,552 kg. Efter at pundvægten fra 1839 blev 500 gram har et centner på 100 pund været 50 kg.

Compater:

Mandlig fadder

Confitens:

Altergæst

Copulere:

Vie, af det latinske copulatio = at sammenføje

Ddecorterer:

Afkorte.

Decimantes:

Tiendeyder

Decition:

Afgørelse

Defunctus:

Afdød

Deger:

1 deger er = 10 stk. skind eller huder.

Degn:

Fra sen middelalder præstens medhjælper ved gudstjenesten og fra reformationen tillige kirkesanger, klokker og lærer i kristendomskundskab for ungdommen. Embedet ophævedes 1814, hvorefter en lokal lærer overtog kirkesangen. Nutidens kirkesanger har titel af kordegn

Degnetrave:

Korntiende til degnen. Var 1/3 af præstens tiende

Denatus:

Afdød

Dependere:

Afhænge af.

Deponenter:

Arrestanter.

Deprecatrix:

Kvinde, der er til skrifte.

Deputat:

Ydelse til tjenestemænd i form af naturalier

Desponsation:

Trolovelse.

Desponsatus:

Trolovet.

Dies:

Dag, f.eks.dies accepti baptisme = dåbsdag; dies natalis = fødselsdag; dies copulationis = bryllupsdag; dies mortis = dødsdag; dies sepultrae = begravelsesdag.

Dom. - Dominica:

Søndag (Herrens dag).

Dommerkorn:

Årlig løn i naturalier fra bønderne til herreds- og birkefogderne.

Drittel:

Rum og vægtenhed for smør. En drittel er 1/3 af en tønde smør, og da smørtønden var fastsat til 224 pund er en drittel = 37,035 kg. Og efter1839 hvor pundet blev ændret blev det således 37,333 kg.

Dusin:

= 12 stk.

Dølgsmål:

Hemmelighed.

Embedslæge:

Offentlig ansat læge med særlig opgaver herunder tilsyn med jordemødre, i 1700- årene kaldet fysicus (stiftsfysicus og landfysicus), senere også distriktskirurg, fra 1838 distriktslæge, fra 1915 kredslæge og amtslæge.

Endskalsstumper:

Stumper af endeskiver af brød. Det kom i kogt mælk som mælkebrød.

Enemærke:

I jordfællesskabets tid et stykke jord, som ejeren havde fri rådighed over, og som ikke indgik i landsbyens fællesdyrkning.

Enestegård:

En gård, der før udskiftningen, lå uden for landsbyen og havde sin jord for sig

Engelsklæder:

Molskind. Tæt fast bomuldsstof

Eodem die:

Samme dag

Epiphanía:

Helligtrekonger dag, 6. Januar.

Erridspenge:

Aflønning i penge i stedet for hoveri.

Esepiger:

Piger, der sætter madding på fiskerkroge.

Exaltatio Crucis:

14. September

Exceptio:

Indsigelse i en retssag imod modpartens påstand.

Extra rulle:

Lægdsrulle for det udtjente ældre mandskab, der kunne indkaldes i krigstid

Extradere:

Udlevere, tilbagegive et betalt gældsbrev. Overdrage.

Fad:

Rumenhed eller vægtenhed. Størrelsen af et fad var afhængig af vareraten. Desuden ser man ofte betegnelsen fad brugt om en forhåndenværende tøndeformet beholder uanset hvilken størrelse denne måtte have. For vin er 1 fad = 4 oksehoveder = 6 ahm = 24 anker. Regnes en ahm for 160 potter får man et fad på 927,36 liter. For bly er et fad = 6 skippund af 320 pund regnes pundet til 496 gram er et fad bly altså 952,32 kg. Fad benævnes også somme tider foder eller fuder.

Fandens Fødselsdag:

11. juni og 11. december
De to datoer hvor man betaler terminer og afdrag. Omtalt første gang i 1888

Fasbinder:

Person, som fremstiller vinfade

Fattiglem:

Person der fik sit underhold af sognet oftest på en fattiggård eller i et fattighus, men lemmet kunne også gå på omgang mellem sognets bønder eller indkvarteres hos en gård- eller husmand mod en aftalt betaling fra sognets fattigkasse.

Favn:

Længdeenhed eller Rumenhed. Som længdeenhed er en favn = 3 alen eller 6 fod = 188,44 cm. Som Rumenhed bruges favn kun ombrænde. En favn brænde er en stabel, der er en favn bred og en favn høj, almindeligt brænde regnedes for at være en alen langt, en favn brænde var derfor 9 kubikalen = 72 kubikfod = 2,226 kubikmeter.

Festum:

Kirkelig festdag.

Filia:

Datter

Filius:

Søn.

Fjerding:

Rummål for en ¼ tønde. Rummål for øl = 32,848 liter. Vægtenhed for smør = 28 kg.

Fjerdingkar:

Rumenhed, jordværdienhed eller Arealenhed. Som Rumenhed er et fjerdingkar lig en fjerdedel skæppe. Da en tønde fra 1863 altid skulle regnes for 8 skæpper, og da korntønden var 144 potter er et fjerdingkar korn lig med 4,5 potter eller 4,347 liter. For andre varer er et fjerdingkar også lig med 1/32 tønde, men omregning til moderne Rumenhed skal man huske hvilken tønde størrelse der er tale om. Som jordværdienhed er et fjerdingkar også en ¼ skæppe men her er en skæppe hartkorn. Da hartkornssystemet er et jordværdisystem findes der ikke noget fast omregningsforhold mellem fjerdingkar og Arealmål.

Fjerdingvej:

¼ mil = 1883,1m.

Fod:

Længdeenhed svarende til 31,407 cm. Ved kgl. Resolution af 3.6 1835 ændret til 31,385 cm. For at bringe det danske mål i overensstemmelse med det prøjsiske. To fod udgjorde en alen. En fod deltes i tolv tommer

Fruedag i fasten:

Maria Bebudelsesdag, 25 marts.

Fruedag:

Den 8. september

Fæsteprotokol:

Protokol, hvor alle fæstebreve med tilhørende aftaler blev indført. Påbudt i 1719.

Gotisk skrift:

Gammel skriftform. Afskaffet i skolerne i Danmark 1875

Gravbøger:

Bøger der indeholder oplysninger om, hvem der er begravet i hvert enkelt gravsted og tidspunkt for begravelsen.

Gren:

Vægtenhed for guld og sølv 1 gren guld = 1/12 karat = 0,817 gram. For sølv var en gran = 1/18 lod. Med udgangspunkt i et kølnerpund på 468 gram. Og kølnerpundet var = to lødemark af 16 lod således kan regnes en gren sølv = 0,8125 gram.

Gros:

1 Gros = 12 dusin = 144 stk.

Grundlovsdag:

Danmarks riges Grundlov førstegang  vedtaget d. 5 juni 1849 siden revideret i 1866, 1915 og 1953

Gyldenløve:

Efternavn, som tildeltes de uægteskabelige børn af Christian 4., Frederik 3., Og Christian 5.

Gårdfæster:

Gårdmand dvs. bruger af en gård, modsat gårdejer.

Halvfætter
Halvkusine:

Halvonkler og halvtanters børn, forældrenes fætre og kusiners børn, også kaldet
næstsøskende børn

Halvonkel
Halvtante:

Bedsteforældres søskendebørn. Forældres fætre og kusiner samt deres ægtefæller.

Hartkorn:

Hartkorn = (hårdt korn rug og byg). Jordværdienhed. Da hartkorn er en jordværdienhed og ikke en arealenhed findes der ikke et fast omregningsforhold mellem tønder hartkorn og Arealmål. Ved 1683- matriklens udarbejdelse foretoges dels en opmåling af jorderne, dels en taksering. Agerjorden opmåltes i tønder land á 14.000 kvadratalen. Heraf gik der alt efter jordens kvalitet fra 2 til 20 tønder land på en tønde hartkorn. En tønde hartkorn opdeles i 8 skæpper af 4 fjerdingkar af 3 album. 

Helgård:

En gård der betaler over to pund korn i landgilde.

Herred:

Danmarks ældste, administrative landskabsenhed, der stammer fra før 7. århundrede. Sandsynligvis oprindelig et militærdistrikt, idet navnets første led menes at være ordet hær. Men områdets betydning i denne henseende ophørte allerede i Vikingetiden. Derimod vedblev herredet at have betydning som administrativt område og retskreds uden for købstæder og birker indtil retsplejeloven trådte i kraft i 1919. Flere herreder dannede et land med landsting, hvert herred havde et herredsting, ledet af en herredsfoged. Grundlaget for de nuværende underretskredse uden for købstæderne er stadig herredsinddelingen. Herrederne har siden reformationen dannet grundlag for Danmarks inddeling i provstier

Herredstinget:

En af herredsfogeden ledet underret på landet

Hjemmedåb:

Dåb i fødehjemmet. I ældre tid skulle et barn døbes senest 8 dage efter fødslen, og det blev derfor almindeligt, at børn for svagheds skyld- blev døbt hjemme. Hjemmedøbte børn skulle snarest muligt fremstilles i kirken til dåbens stadfæstelse i nærværelse af fadderne.

Hora:

Time (klokken)

Hujus Anno:

Latinsk betegnelse for dette år

Humatus:

Begravet.

Husfolk:

Husmandsfolk, oftest beboere af jordløse huse.

Hvid:

1/3 skilling penge

Høveder:

Kvæg med horn

Håndbred:

Længdemål en håndbred = 1/8 alen = 7,85 cm.

Ibidem:

Samme sted

Indsidder:

Også kaldet inderste, lejemand eller lejehusmand. En person som bor til leje i en stue hos en gård- eller husmand.

Inoculation:

Vaccination

Introduktion: Introd.:

Barselkonens højtidelige indførelse i kirken efter fødslen, idet denne blev betragtet som uren efter fødslen. Første gang i kirke efter barsel introduceres konen af præsten, der fulgte hende fra våbenhuset.

Invocavit:

Første søndag efter fastelavn.

Item:

Ligeledes.

Kabellængde:

Længdemål. En kabellængde var 100 favne svarende til 188,44 meter. Med meterloven i 1907 bestemtes det dog at en kabellængde skulle være 1/10 del sømil d.v.s.185,2 meter.

Kancelli:

Regeringskontor (betegnelsen afskaffet 1849)

Kande:

Rummål. Før 1683 optræder kandemål i mange størrelser. Fra 1683 fastsættes en kande til 2 potter = 1,932 liter.

Kekule von Stradonitz System:

System til nummerering af aner. Probanden er nr. 1, faderen nr. 2, moderen nr. 3, o.s.v.

Kersdag:

Kyndelmisse 2. feb.

Kirkebog.

Officielle optegnelser over fødsel, dåb, konfirmation, vielse, død og begravelse. Føres i to enslydende eksemplarer af sognepræst og kordegn.

Kirkebogsattest:

Attest, udstedt af kirkebogførende myndighed på grundlag af ministerialbogens oplysninger.

Kirketiende:

Tiende indført omk. 1100 og deltes i reglen i tre dele: 1 kirken, 2 præsten og 3 biskoppen. Bispetiende betaltes oprindelig i penge, men fra ca. 1171 forpligtedes bønderne til at betale in natura. I 1683 reguleredes tiender ved Dansk lov. Kvægtiende blev afløst af pengeydelser og fra 1797 begyndte man at slutte tiendeakkorder, hvorved kornet i kærven (i neg) eller aftærsket kunne omsættes til faste afgifter i korn. Kornvederlaget afløstes med udbetalt kapital ved lov af 15/5 1903. Syd for kongeåen gjaldt særlige regler.

Kirkeåret:

Gudstjenesteåret, som begynder 1. søndag i advent, der falder omkring 1. december, og slutter med fra 22. til 27. søndag efter trinitatis. Antallet afhænger af, hvornår påsken falder.

Klodsmager:

Person der fremstiller træskobunde.

Knob:

Knude. Eller mål for hastighed til søs 1 knob = 1 sømil pr. time = 1852 m

Kodicil:

Tillæg til testamente.

Kognat:

Kvindelig slægtning i lige linie

Koncept:

Udkast eller kladde

Konfirmation:

Dåbsbekræftelse. Indført i Danmark den 13. januar 1736

Konfirmation:

Konfirmationen blev indført ved en forordning i 1736 og var i principielt tvunget indtil 1857, hvor man afskaffede muligheden for tvangsdåb af folkekirkemedlemmers børn. I Sønderjylland blev konfirmationen indført allerede i 1646 og 1648.

Kongebrev:

En tilladelse til vielse, der under normale omstændigheder ikke gives parret kunne f.eks. være slægtninge i forbudte led eller en vielse uden forudgående lysning.

Kongetiende:

Afgift af fast ejendom tilhørende kongen Tiende = 1/10

Konstributionen:

Skatter omfattende hartkornsskat, okse- og flæskeskat, rytterholdspengeskat m.m., findes i amtsregenskaberne.

Kontraministerialbog:

Degnens eller lærens eksemplar af kirkebogen.

Kopskat:

Skat pr. person (Kopf = Hoved).

Korntønde:

Rumenhed for måling af korn m.v. I 1683 fastsattes størrelsen af korntønden til 144 potter svarende til 139,1 liter. Den anvendtes foruden til de 4 kornsorter også til måling af malt, gryn, ærter, frugt og kalk. Korntønden deltes i 8 skæpper der hver igen deltes i 4 fjerdingkar eller 8 ottingkar. Et fjerdingkar var altså 2 ottingkar. Et ottingkar deltes i 2 halvottinger.

Kors:

Vægtenhed. Et kors var = 12 mark eller 6 pund = 2,976 kg.

Kristentøj:

Dåbskjole.

Krongods:

Ejendom, som kongen administrerede, men ikke ejede.

Kubikalen:

Rumenhed = 247,31 kubikdecimeter

Kubikfavn:

Rumenhed = 6,7 kubikmeter

Kuldlysning:

Lysning i kuld og køn, eller Kuldlysning er en af de akter, hvorved et uægte barn gøres til ægte, består i at faderen fører barnet til tinge, og der lyser og forkynder at det er hans barn. Kuldlysning kan foregå ved tinglæsning af en af faderen udstedt deklaration.

Kundschaft:

Bevis udstedt af laugene til en håndværkersvend som dokumentation på at have arbejdet hos en mester i den pågældende by.

Kurant:

Indtil 1813 navn for en daler i mønt af værdien1/5 speciedaler. Kurant = gængse / gangbar mønt

Kurator:

Latinsk betegnelse for værge eller formynder for mindreårig/ ikke myndige.

Kurator:

Værge eller formynder

Kvadratalen:

Arealmål = 0,394 kvadratmeter.

Kvarter:

1. Længdemåle = 15,72 cm.   2. Bydel evt. opdelt i roder

Kvartermester:

Befalingsmand, der varetog pengevæsenet

Kvindeside:

Kirkens nordside. Oprindelig sad mænd og kvinder i hver sin side af skibet Og havde hver sin indgang, kvindedøren i nord og mandsdøren i syd

Kvint:

Vægtenhed = ca. 5 gram.

Kvintin:

Vægtenhed = 3,91 gram

Kvægtiende:

Tiende betalt af hvert års avlede kreaturer.

Kvæsthus:

Hospital for sårede søfolk

Kyndelmisse:

2. februar. Kyndelmisse, Kjørmes, Kresdag. Katolsk lysemesse hvor man indvier vokslys. Minder om Marias renselse 40 dage efter Jesu fødsel. En vigtig kalenderdag med hensyn til vejret.

Kæltring:

Jysk, betegnelse for omvandrende tigger af natmandsafstamning.

Kærv:

Antalmål for korn. En kærv var tre neg korn

Kølnerpund:

Vægtenhed anvendt til vejning af sølv og guld. Fra 1683 var 17 kølnerpund lig med 16 almindelige danske pund. De samme underinddelinger, som anvendes ved almindelige pund kunne også anvendes ved kølnerpund. Udtrykt i moderne vægt var et kølnerpund 468 gram.

Lade for / Lade fra:

Spænde for (fra) Hestespand

Ladefoged:

Leder af det daglige arbejde på en hovedgård. Stod under ridefogeden

Ladegaard:

Avlsbygning. Landbrugsejendom uden beboelse

Lauværge / Lavværge:

Den lovformelige værge eller beskikkede værge for en enke, der som kvinde ikke var myndig.

Legitimus:

Ægte barn.

Lejermål:

Samleje uden for ægteskab.

Lejermålsbøde:

En bøde for samleje uden for ægteskab.

Lensmand:

Person som af en fyrste eller stormand havde fået tildelt et len. I Danmark blev lensmændene erstattet af amtmænd efter enevældens indførelse

Liber daticus:

Sognepræstens kaldsbog indeholdende alle slags oplysninger af betydning for embedet. Indeholder undertiden konfirmandlister.

Ligpengeregenskab:

Regnskab over skoleelevers kirkesang ved begravelser

Linie:

Længdemål. = 2,1795 m.m.  12 linier = 1 tomme

Lispund:

Vægtenhed for 16 skålpund. Eller 7,936kg. 1/16 smørtønde = 7,936 kg. Med ændringen af pundet i 1839 til 500 gram blev et lispund lig med 8,0 kg.

Lod:

Underinddeling af skålpundet i 32 lod 1 lod = 15,63 gram. Vægtenhed for sølv = 14,7 gram

Lude:

Hælde

Lysning:

En offentlig bekendtgørelse om påtænkt ægteskab, foretaget fra prædikestolen eller ved tinglysning gennem borgerlig myndighed lysningen skulle findested før et ægteskab kunne indgås så udenforstående fik mulighed for at gøre indsigelse. Ægteskab kunne først indgås 14 dage efter lysningen. Fritagelse kunne dog ske ved kgl. Bevilling. I 1970 blev lysning frivillig, kan dog kun ske ved kundgørelse fra prædikestolen, og har ingen retsvirkning.

Lægdsrulle:

En protokol beregnet til registrering af værnepligtige i et lægd. Første registrering var 1788

M.F.P:

Forkortelse: med ført pen, når den pågældende ikke selv var i stand til at skrive sit eget navn.

Mageskifte:

Ombytning eller udveksling af jord eller ejendom.

Magistrat:

Samling af personer, der udgør en bys øvrighed

Maj:

Mage, Kone eller samlever ( vestjysk).

Majdag:

1. maj

Manglebræt:

Også kaldet manglefjæl og mangletræ. Et stykke gammelt husgeråd til glatning af tøj. Består af et ca. 60 cm langt, smalt bræt, hvis overside ofte er udsmykket, især i karvesnit, og har håndtag af form som en hest. Til brugen hørte en rundstok, manglestok, hvorom tøjet vikledes. I gammel tid ofte anvendt som kærestegave.

Manu propria:

Underskrevet med egen hånd.

Marie Bebudelse:

Den 25. marts.

Maritus:

Ægtefælle

Mark:

Underinddeling af Rigsdaleren. 1 mark lig 1/6 rigsdaler, 16 sk. Oprindelig navnet på en vægtenhed = ½ pd., men blev tidligt også betegnelse for en regnemønt, egentlig så mange mønter, som vejede en mark. Først i det 16. århundrede begyndte man at præge en mønt som kaldtes mark. I middelalderen var vægtenheden 1 dansk mark 218 gram sølv. 1 mark er 8 øre i penge, sølv eller korn 1øre er 3 ørte eller Ørtug. 2 Ørte korn kaldes et pund korn.

Markbog:

Protokol hvor målene, dyrkningsmåde og bonitet for hvert enkelt agerstykke,

Er indført til brug for matriklen.

Martini:

Mortensdag, 11. november. Tidligere en betalingsdag

Mater:

Moder

Matrikelnummer:

Grundnummer baseret på matriklen fra 1844 på landet. Købstæderne blev først matrikuleret i 1860, før den tid anvendtes brandtaksationsnumrene.

Matrina:

Kvindelig fadder

Med Påholdende pen:

Med ført pen. Underskriveren kunne ikke selv skrive

Michali: Michaelis: 

Mikkelsdag:

29. september. Tidligere en betalingsdag

 

Mil:

Længdemål 12,000 alen eller 7532,5 km. Geografisk mil = 7420 m

Milepenge:

Afgift til vognmænd, 4 skilling pr. mil.

Mortuus:

Død.

Mulkt:

En Bøde.

Månesyge:

Sindssyge eller epilepsi

Natus:

Født.

Naver:

Omrejsende håndværker

Navneloven:

Lov af 29. april 1981 om personnavne. Skabte ligestilling mellem mænd og kvinder, og mellem børn i og uden for ægteskab med hensyn til erhvervelse af efternavn.

Notar:

Beskikket skriver, der affattede retsgyldige dokumenter

Notarialprotokol:

Protokoller i retsbetjentarkivet til registrering af notarialforretninger bl.a. Testamenter.

Nuptiæ:

Vielse.

Oksehoved:

Rummål for 6 anker = 236 potter = 228 liter.

Ol:

4 snese eller 80 stk.

Onus:

Byrde, Skat.(Især: cum omnibus oneribus: med alle påhvilende skatter.)

Ort:

¼ af en møntenhed, mål eller vægt. Fra 1861 i Danmark = 1/10 kvint = ½ gram

Otting:

1/8. Rummål for ½ fjerdingkar = 1/8 skp. = 1/54 td.

Gammel dansk ølmål = 17 potter = 16,424 liter

Desuden gammel dansk smørvægt = 1/8 tønde = 14 kg.

Palmarum:

Palmesøndag.

Parasceves Dies:

Langfredag

Pascha:

Påske

Paternitet:

Faderskab

Patronymikon.

Faders navn, dvs. et navn der ender på -sen (-søn) eller datter

Pendsde:

Pinsedag

Penning:

1 penning er =1/4 album = 14,37 m2

Pensionarius:

Forpagter

Pinsefejning:

Efter folkeovertroen skulle man pinsemorgen feje ind mod sit hus for at 'det gode' skulle komme ind.

Pligthus:

Hus, der ikke måtte nedlægges som husmandsbrug ifg. Udstykningsloven af 1897.

Pokker:

Gammelt navn for syfilis

Possessor:

Ejer, besidder.

Posthumus:

Født efter faderens død.

Pot:

Rummål for 0,966 liter = 4 pægle.

Proband:

Den person, der vælges som udgangspunkt ved en anetavle.

Pund:

Vægtenhed = 500 gram.

Pægl:

Rummål for ¼ pot = 0,2415 liter

Qvinqvagesima:

Fastelavns søndag.

Realregister:

Register til nyere skøde- og panteprotokoller.

Redsler:

De ydelser og afgifter samt den årlige skat og landgilde, som en bonde skulle udrede til godsejeren, kongen eller kirken.

Rekognition:

Grundbyrde på en ejendom, som ved ejerskifte betales af den nye ejer

Rekviem:

Den katolske kirkes dødsmesse

Reminiscere:

Dominica Reminiscere. = anden søndag efter fastelavn

Rentekammeret:

Centraladministrationens skatte- og afgiftsafdeling. Kollegium ,som administrere landets finansielle forhold.

Rentekammeret:

I tiden indtil 1848 dækkende betegnelsen for rigets økonomiske centralforvaltning

Repartition:

Fordeling. Skatteligning. Fordeling af arv.

Reserverulle:

Lægdsrulle fra før 1788 i godsarkiver

Rigsbankdaler:

Møntenhed indført efter statsbankerotten i 1813 som erstatning rigsdaleren = ½ speciedaler = 6 mark = 16 skilling.

Rigsdaler:

Gl. dansk møntenhed før 1813. Oprindelig 3 mark, senere 4 mark og fra 1625 6 mark à 16 skilling. Fra 1813 benævnt rigsbankdaler. Den indførtes igen fra 1854 til 1873

Rigsort:

Mønt ¼ rigsdaler.

Rytterdistrikt:

En samling ryttergodser, der havde pligt til at underholde et rytterregiment.

Ryttergods:

Dansk krongods som efter 1670 dreves til underhold af 5 rytterregiment; Skulle stille 1 rytter pr. 8 tønder hartkorn mod at blive fritaget for landegilde og andre afgifter. Efter 1715 – 20 afløstes pligten af finansielle grunde med en pengeafgift, rytterbonden svarede rytterholdspenge. De sidste ryttergodser ophævedes i slutningen af 18.årh.

S.e.T.

Forkortelse for Søndag efter Trinitatis

Saddehus:

Hus bygget af græs eller lyngtørv.

Sagefald:

Bøder, der tilfaldt Kongen

Sakramente
Sacramentum:

Hellig handling.
I den protestantiske kirke er der to sakramenter: Dåben og nadveren.
I den katolske kirke er der syv sakramenter: Dåb, firmelse, nadver, bod, sidste olie, ordination og ægteskab.

Samfrænde:

Efterlevende ægtefælde, der havde fået tilladelse til at sidde i uskiftet bo med umyndige børn, kunne få bemyndigelse til at indgå ægteskab- at skifte samfrænde, før børnene blev myndige

Santca:

Dominica Sancta = Pinse

Saturnis:

Latinsk for Lørdag, dies Saturnis.

Sejerværk:

Stueur

Septuagesima:

9. søndag efter Helligtrekonger

Sepultus:

Begravet

Sepultus:

Begravet

Sinde:

Gange (med). Halvtre-sinde- tyve = 2 ½ gange 20 = 50, tre-sinde- tyve = 60

Skaft:

Mål på ca. 3 fod

Skifte:

Deling.

Skifteprotokol:

Protokol med oplysninger om arvinger, boopgørelse m.v. findes under retsbetjentes og godsers arkiver.

Skilling:

Møntenhed = 1/16 Mark (se også rigsdaler og mark)

Skippund:

Vægtenhed = 20 lispund = 320 skålpund = 158,7 kg. Forkortes skpd.

Skok:

3 snese = 60 stk.

Skotrok:

Spinderok med stort hjul.

Skrubler:

Arbejder på en klædefabrik, der lavede den første grove kartning af ulden.

Skrupel:

Længdemål = 0,182mm

Skudsmålsbog:

Bog, som tyende indtil 1921 skulle medbringe i sin tjeneste og bl.a. meddelte, hos hvem vedkommende tidligere havde tjent og hvordan tjenesteforholdet var forløbet.

Skæppeland:

Arealmål. 1 skæppeland = 4 fjerdingkar = 12 album = 689,5 m2 

Skålpund:

Gl. dansk vægtenhed = 32 lod = 500 gram

Slegfred:

Samlever

Slegfredbarn:

Barn født uden for ægteskab.

Sletdaler:

Også kaldet slettedaler. Mens 1 rigsdaler var 6 mark, var en sletdaler kun 4 mark. Mønten blev fra 1600 kaldt en krone, men senere i 1600- tallet kaldt slettedaler. Betegnelsen slettedaler forsvandt igen omk.1700 forkortes Sldlr.

Sletpund:

Betegnelse for det alm. Danske pund. = 500 gram

Snes:

20 stk.

Socer:

Svigerfader.

Sognebåndsløsning.

Ved at løse sognebånd kan man få en anden præst end den hvis sogn man hører under til at overtage pligten til kirkelig betjening. Retten til sognebåndsløsning blev indført i 1855.

Sognefoged:

Sognefogden var sidst i 1700- tallet politimyndighed på landet, og han havde som lægdsmand med udskrivning af soldater at gøre. Han udnævntes af amtmanden, og skulle fungere som pantefoged og foretage registreringsforretninger i mindre dødsbo

Sognekommune:

Indtil 1970 betegnelsen for en kommune, der ikke var købstadskommune

Sogneråd:

Det folkevalgte råd der styrede en Sognekommune.

Spanddage:

Hoveriydelse bestående i arbejde med et spand (2) heste og vogn, harve eller tromle.

Speciedaler:

Specien er en ældre dansk mønt. Den deltes i 5 rigsorter eller 48 skilling, i Slesvig i 60 skilling kurant.

Spontatus:

Det samme som Trolovet.

Spurius:

Uægte barn.

Stavnsbåndet:

Dansk lovgivning af 1733, som bandt alle mandlige bønder mellem 14 og 36, senere mellem 4 og 40 år til at forblive under deres fødegods. Baggrunden var en voksende flugt fra landbruget, bl.a. p.gr. Af landbrugskrisen. Godsejerene ville med stavnsbåndet sikre sig billig arbejdskraft, selvom det blev begrundet med at soldaterudskrivningen skulle sikres. Ophævet som led i landboreformen i 1788 med en overgangsperiode indtil år 1800.

Stedsmål:

eller Indfæstning)- afgift som betales af fæsteren ved tiltrædelse af fæstet.

Stervbo:

Dødsbo i forbindelse med skiftebehandlingen. Stervbogården / stervbohuset = dødsbostedet.

Stiftsbefalingsmand:

Ældre betegnelse for stiftamtmand

Stilarter

Betegnelse                                                  År.

Gotisk tid

1250 - 1550
Unggotik 1250 - 1300
Høj-gotik 1300 - 1450
Sengotik 1450 - 1550

RENÆSSANCEN                                           1550 – 1650  

Bruskbarok 1650 - 1660
Barok 1660 - 1730
Rokoko 1730 - 1775
Klassicismen 1775 - 1850

Stob:

Krus gammelt ord for kande, også rummål for 2 potter.

Stri:

Blålærred af hør eller hamp.

Strøgods:

Fæstegods som ikke eller kun i ringe grad ydede hoveri

Stymper:

Indvalid

Styr:

Ældre betegnelse for skat.

Styver:

Hollandsk mønt. I Danmark kaldet en toskilling

Sub hypotheca Bonorum:

Med pant i ejendommen.

Successor:

Efterfølger til et embede eller arving.

Sukkerdun:

Fint ostindisk kjolestof af bomuld

Summa lateris:

Sidens sum, som skal overføres til næste side. (transport)

Superficiær,

Superficiarius

En person, der ejer et hus på en anden mands grund eller som har tilladelse til at dyrke en anden mands jord.

Supplicant:

Ansøger

Supplikbøger

Kancellietsjournaler over indkomne breve.

Susceptrix (susc):

Gudmoder.

Syn:

Ved retslige stridigheder kunne tinget selv eller på en af parternes begæring udpege synsmænd til at tage en genstand i øjesyn og afgive beretning til tinget.

Syssel:

En inddeling af landet, der anvendtes i Jylland, hvor der var i alt 14 sysler, f.eks. Vendsyssel

Sysselmand:

En embedsmand, hvis område var et syssel.

Sædedegn:

En fast bosiddende degn modsat løbedegn.

Sædemåned:

Gammelt dansk navn for oktober

Sættergårdmand:

Person, der midlertidigt overtog en ejendom for en umyndig arvetager.

Sølimit:

Distrikt ved kysten, hvor der blev udskrevet værnepligtige til flåden.

Søndret:

Gået itu.

Sørulle:

En særlig lægdsrulle der var bestemt for søens indrullerede mandskab. Førtes 1802 – 1861. Heri var søfolk og fiskere indskrevet.

Søsterlod:

Halvt arvelod af broderlod:

Tamperret:

Domstol der behandler ægteskabssager. Protokollen findes på landsarkiverne i bispearkiverne.

Testere:

Latin, bevidne

Testes:

Vidner, faddere.

Tiende:

En særlig skat til kirken – gerne en tiendedel af høsten. Denne betaling ophørte i 1903

Tiendeafløsning:

Omlægning af den oprindelige naturalieafgift, til en fast pengeafgift. Den endelige afløsning med udbetaling af kapital fandt sted ved lov i 1903

Til - og Afgangsliste

Lister over personer, der kommer til eller rejser fra et sogn, med dato, navn, alder, håndtering samt hvorfra tilflyttet og hvorhen bortrejst. I anmærkningsrubrikken eventuelt tjenestested og skudsmål. Indført i kirkebøgerne 1814 – 75. Derefter fortsat i sognefogedens tyendeprotokol.

Timånedersdag:

Datoen ti måneder før barnets fødsel (udenfor ægteskab). Moderens opholdssted på denne dag blev barnets forsørgelsessted.

Tingbog:

I ældre tid betegnelsen for en retsprotokol, hvori refereredes det ved retten passerede. I nyere tid betegnelsen for tinglysningskontorernes protokoller.

Toft:

Et lille jordstykke der støder op til en gårds længer.

Tordmåned:

Gammelt navn for marts.

Torp:

En klynge af gårde.

Trinitatis:

Kirkefest for treenigheden. Søndag efter pinse

Trolovelse:

Bortfæstelse. Trolovelsen, ægteskabsløftet, givet i præstens, familiens og venners nærværelse var forpligtende over for begge parter og kunne kun ophæves i ganske bestemte tilfælde. Ved trolovelsen udveksledes gaver og guldringe, som i dag ved bryllup. Ægteskabet var dog først gyldigt efter vielsen i kirken. Efter skik og brug begyndte samlivet efter trolovelsen.

Tylvt:

= 12 stk. f.eks. lægter og brædder.

Tægtefæ.

Kreaturer, der græssede uden for ejerens lod.

Tæring.

Tuberkulose, svindsot.

Tømmer:

= 40 stk. f.eks. skind og huder.

Underhold:

Et frit ophold med kost og logi sammen med aftægt.

Ungnød:

Ungkvæg.

Uxor:

hustru

Vadmel:

Groft heluldent stof.

Vide:

Se.

Viduus/a:

Enkemand, enke

Vigilia:

Aftenen før en festdag, f.eks. Lillejuleaften

Visitatio Mariæ:

Mariæ besøgelsesdag 2. 7.

Vocem jucundiatis:

5. søndag efter påske

Vulgo:

Kaldet (gerne i forbindelse med et tilnavn).

Xti:

Forkortelse for Christi

Ætatis:

Alder.

Ørtug:

Henholdsvis 10 skæpper rug eller 1 ¼ tønder. 12 skæpper byg eller 1 ½ tønde.
20 skæpper havre eller 2½ tønder.

Årsgrøde:

Indtægter.

Ås:

Betegnelse under jordfællesskabet for en mindre del af bymarken bestående af flere agre, der løb i samme retning. Et agerskifte. - Er også betegnelsen for en langstrakt bakke af smeltevandsgrus og -sand, dannet under eller oven på indlandsisen, oftest vinkelret på isranden. Tillige bakkeryg af grundfjeld, der har forskudt sig langs brudlinjer. Endelig en vandret bjælke, der i et hus bærer tagværket eller danner tagrygningen (tagås).

                                                                                                                                                                                                                                  K.E.H